Ja, tænk at man fortsat kan forundres over ikke at rykke sig, ikke at nå videre.. Følelsen af at stagnere og at drømmene svæver længere og længere væk. Sådan kan jeg godt have det på mange arenaer i mit liv – lige fra kærlighedsliv til sportslig karriere, jobsøgningsproces til ageren i cyberspace.

Det kan rive mig helt ud af mine gode former at have den følelse – utilstrækkelighed – følelsen af ikke at kunne slå til eller være lige så god som jeg gerne vil være, eller som jeg måske engang var.
I sommer var jeg i Egypten for at træne frem mod VM i dybde. Jeg er indehaver af den danske rekord på 66 m med monofinne. Ja! 66 m ned, og 66 m op igen – r*v dybt hvis jeg selv skal sige det – og det er selvfølgelig ikke nær så dybt som verdensrekorden som ligger på 107 m :O but who counts!

Dybdedyk i DahabMen men men, i Egypten, lå jeg og spekulerede på, hvordan jeg gjorde dengang jeg slog den rekord tilbage i 2013. Hvordan var det nu lige jeg slappede af, hvordan hev jeg luft op, hvordan kunne jeg være ligeglad, have overskud osv. altsammen for at opnå de mål og drømme jeg har. Sandheden er nok at jeg ikke var ligeglad og at det heller ikke var nemt dengang. Men vores hjerner har det med at huske alt det gode – hvilket jo er super nice, når man bevæger sig ned langs “mindestien”. Det vi blot skal have in mente er at det ikke er den fulde sandhed vi kan hente i vores minder om, hvordan vi gjorde ting. Men måske det heller ikke giver mening at se tilbage, når vi er så dynamiske.. Vi udvikler os hele tiden, vi trækkes i øst og vest, vi forandres og tilpasses. Mit liv var anderledes i 2013 end det er idag – jeg har flere erfaringer med mig i rygsækken – gode som dårlige – der alle former den måde jeg agerer på den dag idag.

Men hvordan når jeg så mine drømme og mål – som i øvrigt synes at svæve længere og længere bort? 
Jeg fandt frem til at det ikke giver mening at prøve at rekonstruere, hvordan tingene fungerede engang. Jeg måtte lære på ny og tålmodigt være nysgerrig dag for dag – session for session. Hvad mon der sker her, hvis jeg gør sådan. Hvordan afslappes jeg bedst i free fall (frit fald efter du er negativ i vandet) og hvordan kan jeg optimere på min trykudligning?

Jeg begyndte at mærke min krop meget bedre og kunne eksempelvis nu korrigere ind i min free fall meget bedre og slappe meget mere af når kroppen gradvist komprimeres mere og mere, des dybere jeg kommer. Jeg havde plads i mit mindset til at arbejde med det der opstår, frem for på forhånd at have en kamp om at finde tilbage til hvordan det burde være – jeg kunne nu være til stede i nuet og tage opgave for opgave. Sikke en befrielse – og hvor blev det bare meget sjovere at fridykke. Fri af forventninger, præstationsangst og frustrationer – men en tilladelse til bare at være til stede i nuet, fokusere ind ad og genlære ud fra nuets præmisser.

Og det har altså også været gældende på mange andre områder… I kærlighedslivet drømmer jeg om at finde en at dele eventyr med og stifte en vild familie med. Jeg drømmer så meget om, hvordan livet kan formes, at jeg glemmer lidt at være tilstede her og nu, og være nærværende med de personligheder der allerede indgår i mit liv – og være opsøgende i nye relationer.

I Cyberspace, på facebook og instagram ser jeg ud ad og mister tillid til at det jeg har/er, er godt nok. Har jeg følgere nok, er det gode nok billeder? hvorfor liker flere ikke mit opslag osv. osv. Det betyder at den intention der ligger bag et givent opslag forsvinder i bedømmelse og konkurrence, og så ryger charmen. Ved hele tiden at holde hvert et opslag nært og mærke intentionen i nuet, så kan alt udenom være ligegyldigt.

IMG_3716Jobsøgning er en sårbar periode af mit liv – dem der siger det er nemt lyver! Det er hårdt at gå og være uvis om fremtiden og igen følelsen af om man nu er god nok. Igen giver det måske mening at slippe lidt på forestillinger om fremtid – tidligere stillinger – og huske at mærke efter her og nu, ved hver enkelt stilling man søger, hvad der motiverer en til at skrive den ansøgning. Hele tiden tale egne kompetencer ind i stillingen og byde ind med det du er her og nu, og med den motivation du bærer rundt på – inde i din mave.
Fortæl verden hvis du vil surfe efter en haj – fortæl dem om alle dine kompetencer for at kunne det – og vær ok med at selvom de ikke lige vælger dig som surfer, så kan du stadig til hver en tid surfe efter en haj!

Det blev en lang smøre – men budskabet er dybest set bare at nogle gange er nuet ligesom nøglen til at opleve glæde og finde ro i den man er, og det man kommer med. Vi alle er tilstrækkelige og der ligger så meget gemt potentiale i os alle derude, klar til at blive opdaget, her og nu!

Relaterede produkter